Bagte avocado med æg

Sidste dag med morgenhygge og masser af tid… snøft.. I morgen venter hverdagen med tidligt op og lidt mere run på… Kommer max til at savne mine børn… – kommer max til at savne “ferie-morgen-mad”…

Jeg er dog udpræget A-menneske og er ok frisk om morgenen. Kunne helt sikkert også sagtens nå, at tilberede den morgenmad som jeg har indtaget i min ferie.. Kan bare godt lide at starte stille. Først et par glas citronvand. Så en kop kaffe…  – og når sulten melder sin ankomst. Morgenmad. I ro og mag  På samme måde kan jeg virkeligt godt lide, at tilberede morgenmad til min familie. At anrette og servere med lidt ekstra lækkert som Jordbær, Mosemøllebær, Morbær eller hvad jeg lige finder på. At overraske og forkæle dem… – det er trods alt også dagens vigtigste måltid

Ingen af dem har dog bedt om Bagte Avocado med Æg endnu.. tror også lige de skal gå og se det lidt an en rum tid inden det kommer dertil. Men bare vent. Det skal nok komme For det smager virkeligt overraskende godt. Derudover er det jo super sundt og dekorativt… – og anderledes… – elsker at prøve lidt nyt

Kræver ikke meget arbejde – blot lidt tid.

Ovnen har stået på 180 grader her og tilberedningstiden variere efter æggets størrelse – og smag. Jeg bryder mig ikke så meget om alt for “smilende æg” …. så mine har fået en 20 minutter hver gang. Cirka…..

Ser det ikke bare lækkert ud? Serveret her med Jordbær og Fermenteret Kål…. – som brunch…. 😉

Jeg har bagt mine Avocado i en muffinform, så jeg var sikker på de ikke væltede… Ikke et must (eller ved det ikke?)…. Æggehviden flød her lidt ud – men det gør ikke spor. Smagen er i TOP!

I dag stod den på lidt fråds, så fik også en halv med smeltet ost. OMG…. Den var også virkelig laber… Overvejer en kombi. Avocado med æg OG ost???? Sikkert ikke dårlig…

Kan være det lyder meget forkert i nogens øre med “varm avocado” – men det er ganske fint. Lad dig endelig ikke gå glip af denne ret. Den SKAL prøves…. mmmmmmm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.