Sådan får du sammensat den bedste påskefrokost

Påsken står for døren, børnene har fri i små 10 dage, og vi andre kan nyde helligdagene som hører til. Vi kan kun håbe på at forårsvejret viser sig fra sin bedste side, og at påskeliljerne er sprunget ud.

Påsken har meget at byde på og er fyldt med forskellige traditioner, lige fra at gå på påskejagt i haven, til en solid påskefrokost med familien og vennerne. Nogle familier går mere op i påsken end andre, dog fejrer en stor del af danskerne påske med en påskefrokost. Det er jo trods alt en god undskyldning for at samle hele familien. Saftige lammekøller, æg og frisk fisk er ofte nogle af de ingredienser der tradionelt hører til påsken. Der er naturligvis også mange andre lækre retter som bliver serveret.

Sammenskudsgilde eller ej?

Inden du som vært for påskefrokosten får sendt invitationerne ud, er det vigtigt at du/i gør op med jer selv om i skal holde sammenskudsgilde eller om du/i selv vil stå for alt maden. Som regel består en påskefrokost af en buffet med en masse forskellige retter. Der plejer først at blive serveret ’kolde retter’ med rugbrød, derefter kommer den ’lune ret’ som traditionelt består af lam, og til slut serveres der enten et ostebord eller en dessert.

Om du skal holde et sammenskudsgilde hvor alle tager en ret med, eller selv vælger at stå for maden, kommer meget an på hvor mange gæster der kommer og hvor glad du er for at stå i køkkenet. Er du perfektionist og lidt halv-OCD, anbefaler vi at du selv står for maden. På den måde kan du helt selv styre hvad der bliver serveret, hvor meget der bliver serveret og opsætningen af maden. Modsat, er det også hyggeligt at alle kommer med en forskellig ret. Det er en god måde at få nye smagsoplevelser på. Derudover slipper du også for stress og alt for mange timer i kløkkenet, og kan i stedet nyde tiden med dine gæster.

Så snart det er på plads er det vigtigt at få styr på følgende:

#. Din påskemenu og drikkelse. Når du har fundet frem til om du vil lave alt maden selv eller holde sammenskudsgilde, skal du nu finde frem til hvad for noget mad som du vil servere, og hvad for noget drikkelse du skal købe ind til. Husk snapsen – det er næsten det vigtigste!

#. Det perfekte bordpynt. For at få sammensat den bedste påskefrokost, er det vigtigt at have en festlig bordpynt. Påskens farve er gul, hvorfor vi anbefaler at du kører et gult tema med gule servietter, lys m.v.

#. Påskepynt i hjemme. Det er ikke nok med kun at pynte bordet, vi anbefaler tilmed at du pynter op i dit hjem med påskeliljer (som jo er påskens blomster), påskekyllinger i vindueskarmene eller påskeæg der hænger rundt omkring i hjemmet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *