Tag vare på din ryg – hele livet

Det er vigtigt, at din ryg kan ånde og føle sig støttet i din søvn

En kapok rullemadras er min bedste løsning

Desværre har jeg altid haft store problemer med ryggen. Det har været så grelt i en periode, så jeg har været nødsaget til at gå til en kiropraktor. Hun gav mig det gode råd at sørge for at få ordentlige sengeforhold. Det var både med hensyn til min seng, til dyne og sengetøj og til den rullemadras, jeg skulle ligge på. Det er et af de steder, hvor man ikke skal pjække fra sit liv. Hvis der er smerter i kroppen, så skal de plejes på bedste måde.

Jeg ville sørge for, at min ryg kunne ånde og føle sig støttet af mig og hele sengesituationen hele natten lang, og det hver evig eneste nat. Derfor købte jeg mig en skøn seng. Der findes ikke bedre for mig, og så er det endda i miljøvenlige materialer. Nu har jeg også fået mig en kapok rullemadras, og den gør underværker for min ryg. Min ryg er simpelthen holdt op med at værke.

Træning

Nu havde jeg gjort noget for min søvn, og den blev markant forbedret af, at jeg tog det 100 % alvorligt. Dog havde jeg stadig noget ondt i ryggen, omend situationen var blevet markant bedre. Min kiropraktor rådede mig da også til at begynde at træne i det små. Først anskaffede jeg mig faktisk en hula hop ring med vægt på. Ja, jeg laver ikke sjov her, for det har hjulpet mig umådeligt meget. Hver eneste morgen, før jeg spiser min morgenmad, tager jeg fem minutters rul den ene vej og så derefter fem minutters rul den anden vej. Det er guld for min ryg, og min ryg og jeg er virkelig ved at blive venner nu.

Derudover laver jeg også en del øvelser på gulvet. Jeg laver crunches, downward dog og andre yogaøvelser og maverulninger og armbøjninger til den helt store guldmedalje. som 55årig er jeg virkelig ikke i den bedste form, men det kunne jeg da have været, og det kommer jeg måske også til at være, hvis jeg bliver ved. Det kunne være dejligt, hvis det også gav det afkast, at jeg kom i form og slankede mig lidt, for jeg er nok det, man kunne kalde, en tyk mand.

Kost

Det, jeg nu har besluttet mig til at kaste mig over, er min kost. Kost betyder bare så utroligt meget. Også for mig. Desværre har jeg bare ikke været så god til at indarbejde de der rigtig gode kostvaner, men nu er det tid. Jeg sover godt om natten, jeg er ved at komme i form igen, men jeg har stadig en tyk mave, som jeg ikke er så glad for. Derfor konsulterede jeg en kostekspert, og nu er jeg også begyndt at spise rigtigt. Det kan min ryg rigtig godt lide. der er mindre vægt til at tynge den.