Jeg er ikke den mest stabile Blogger for tiden. Tingene rykker herhjemme og vi er ved at gøre 1. Salen klar til indflytning. Jeg glæder mig som et lille barn til, at rykke ind og gøre børnenes værelser klar.. De har ikke haft deres eget værelse et helt år nu – dog har de ikke klaget, men jeg tror at den store glæder sig til at kunne lukke lillesøster ude
Døgnet indeholder alt for få timer og de timer jeg har, bruger jeg primært på at ryde op efter alle der sætter fod i huset – lidt trættende til tider – men det er det jeg kan og gør bedst og tjener mig selv i den sidste ende
Men alt arbejde gi’r god appetit, så mad bliver der også lavet. Jeg har for nyligt besluttet, at jeg ikke har leget nok med Quinoa i mit liv – hvilket jo er synd og skam, for det er en utrolig nem ingrediens at arbejde med og enormt rig på SUNDHED. Perfekt nu tiden ofte er knap og der skal frem-trylles aftensmad på nul-komma-fem
Her et citat fra Helsenyt:
Quinoa kan have op til 50% mere protein end andre korn, og det er en vigtig og fyldestgørende erstatning for kød i vegetarisk madlavning.
Quinoa har en enestående aminosyrebalance. Den er nærmere den ideelle proteinbalance end noget andet korn, og den indeholder alle essentielle fedtsyrer. Quinoa er rig på aminosyrerne lysin, methionin og cystein. Specielt dens høje indhold af lysin adskiller den fra andre korn.
Har nu lavet min 3- portion som jeg gemmer på køl og bruger i salater, morgenmad, som den er etc… Lidt bliver der eksperimenteret og vi får det faktisk dagligt. Manden har dog ikke klaget – endnu Malte og Sille elsker ris, så Quinoa var nemme at sælge til dem. “Krøl-ris” kalder vi dem de spiser dem med stor begejstring (mor er glad)
Nedenstående fra en af de dage i sidste uge, hvor jeg nåede at tage et billede – det sker desværre ikke helt så ofte for tiden, at jeg husker det… Beklager. Men skal nok indhente det tabte Skal også ha’ eksperimenteret meget mere med quinoa – men tiden sætter som sagt lidt sine begrænsninger pt.
Kogte kolde Quinoa med kogte kolde Æg, hjemmespirede Hørfrø og Cashewnødder.